Teksturas
historie

Teksturas historie, metode og værdigrundlag

Vi mødtes for otte år siden som undervisere på Syddansk Universitet, som var det eneste universitet i Danmark, der havde faget Kreativ Skrivning på fuld tid.

Som praktikere og teoretikere inspirerede vi hinanden og videreudviklede faget sammen, afprøvede balancerne mellem teori og praksis, alt sammen med henblik på at uddanne de studerende til at blive eminente skribenter med flair for sprog, litteratur og kreativitet.

En del af vores tidligere studerende er da også siden hen debuteret som forfattere.

Med Tekstura tager vi nu alt det bedste med os ud af den akademiske sammenhæng og tilbyder skrivekurser, hvor vi alle tre indgår som undervisere netop der, hvor vores spidskompetencer ligger.

Værdi-
grundlag

Kunsten at skrive

Vigtig viden skal ikke forlise i kølvandet på et skibbrud, tænkte vi, da Syddansk Universitet i 2023 nedlagde faget Skrivekunst i en større sparerunde.

Vi øjnede i stedet muligheden for at bygge noget nyt og stærkere op og tog de bedste erfaringer med fra Skrivekunst. Det blev til Tekstura.

Med os tog vi idéen om, at skrivekompetencer udvikles og forfines i et samspil med teori og refleksion, analyse og læsning af professionelle forfatteres værker såvel som medkursisters tekster.

 

Kreativ

skrivning

Kreativ skrivning er legende og undersøgende

Vores viden om kreativ skrivning vil vi gerne dele med andre – dig – fordi vi tror på, at indsigt kan gøre en bedre. Bedre til at skrive, bedre til at få idéer, måske endda til at blive et bedre menneske. I hvert fald kyndigere, velskrivende og mere bevidst.

For kreativ skrivning er nøglen til at udtrykke idéer, udforske følelser og udvikle kritisk tænkning.

Gennem kreativ skrivning udfordrer vi den konventionelle formel-prægede skrivning. Vi tror ikke på skrivemanualer og gør-det-selv-håndbøger, men i stedet på en legende og undersøgende tilgang til at skrive.

metode

Teori og praksis

På vores skriveskole arbejder vi med en metode, hvor vi hele tiden spejler vores skrivepraksis i store tænkere og litterater gennem tiden, der har formuleret skriftens og fortællingens anatomi tankevækkende, klogt og enkelt. 

Vi tror på, at alle dem, vi står på skuldrene af – forfattere som teoretikere – kan befrugte vores egen skriveproces og refleksionen over den. Så på kurserne skriver og reflekterer vi i en evig dynamisk proces.

Vi har ikke et pensum, men plukker løs af det bedste fra teorien og formidler essensen til dig som inspiration til, at du kan udnytte sprogets og fortællingens mange muligheder, når du selv skriver. 

TEKSTURA

Tekstura er en erhvervsdrivende forening, der udbyder kurser i kreativ skrivning og tilbyder konsulentlæsning på færdige eller delvist færdige manuskripter.

Kontakt:

© 2024 Tekstura